Gjellerode
Gjellerodde ligger ved Vejlby Klit mellem Vesterhavet og Limfjorden og er et dejligt ferieområde med lækker sandstrand og badevand - et paradis for børn. Se mere om Gjellerode her.
- Kategori:
- Natur
Vælg sommerhusområderne ved Vejlby Klit, hvis I vil bo nabo til stranden og klitterne. Områderne har en fantastisk beliggenhed tæt ved Vesterhavet, Ferring Sø og Limfjorden, så de yngste har stranden som legeplads lige uden for døren. I finder nye, moderne og komfortable sommerhuse, som har deres individuelle præg.
Det er ikke kun om sommeren, at I kan få en dejlig sommerhusferie her – Vesterhavet har sin charme uanset, hvornår på året I kommer. Vesterhavet kan vise sig fra sin barske side på en vinterdag og smide store skummende bølger op på stranden, og det kan vise sig fra sin blide side og være blik stille og indbyde til leg på stranden. Lige meget hvilket vejr er det altid en oplevelse at gå en tur langs stranden – find rav, nyd den gode udsigt, byg sandslotte eller tag en dukkert.
Sommerhusområderne ved Vejlby Klit byder også på fiskerby og fiskerihavne – Thyborøn, hvor der er frisk luft, højt til himlen og masser af ro. I finder også Lemvig Feriecenter, hvor der er mulighed for windsurfing, basket, tennis, spa og sauna.
Nærliggende byer
Lemvig er den nærmeste by og ligger omtrent 10 km øst for Vejlby Klit. Her er både kirker, museer, gode rstauranter og spændende butikker. Desuden har Lemig et flot Idræts- og Kulturcenter med svømmehal.
Mad og drikke
Området omkring Vejlby Klit byder på spændende restauranter, der tilsammen repræsenterer det meste af verdens køkkener. Her er både traditionel dansk mad og mere eksotiske retter.
Shopping
Lemvig er den nærmeste by i området til indkøb og shopping. Her kan I købe det meste, og der er god lokal service i butikkerne. De fleste butikker er samlet i gågaden og i sidegaderne.
Vil du købe frisk fisk, så anbefaler fiskehandleren på havnen i Thyborøn.
Thyborøn har desuden et fint udbud af butikker i hovedgaden.
Strande
Både ved Vrist, Bovbjerg, Gjellerode, Trans og Ferring ligger der dejlige badestrande. De er børnevenlige og ligger smukt i klitterne. Her er rig mulighed for forskellige aktiviteter som paragliding, modelflyvning, fiskeri, drageflyvning med mere.
Vejlby Klit byder på et væld af gode ferieoplevelser for hele familien, så det kan være svært at bestemme sig for, hvad man skal opleve. Vi har her samlet nogle forskellíge ting, som vi mener er et besøg værd - bedøm selv...

Gjellerodde ligger ved Vejlby Klit mellem Vesterhavet og Limfjorden og er et dejligt ferieområde med lækker sandstrand og badevand - et paradis for børn. Se mere om Gjellerode her.

Oplev Klosterheden - et område fyldt med aktivitets- og oplevelsesmuligheder. Det er et af Danmarks største skovområder med hedesletter, smeltevandsdale og et rigt dyreliv. Se mere om skovlegepladsen her.

Bovbjerg er hele året et besøg værd. Her kan I opleve de brede stande, de skønne solnedgange og det fantastiske, maleriske lys. Her er der frisk luft, ingen larm og diskoteker, men i stedet en utrolig naturoplevelse. Se mere om Bovbjerg her.